PetiteKnit Sunday Sweater - Mohair Edition

PetiteKnit Sunday Sweater - Mohair Edition
Pris ved 1 Stk (Før DKK)

40,00  DKK

På lager (5)
Opskriften sælges KUN ved samtidigt køb af garn til opskriften. 

PetiteKnit Sunday Sweater - Mohair Edition
Sunday Sweater – Mohair Edition strikkes oppefra og ned. 
Halskanten strikkes i rib og ombukkes. 
Bærestykket strikkes rundt i rib med udtagninger. 
Krop og ærmer strikkes i glatstrik og afsluttes begge af en ribkant. 
Sunday Sweater – Mohair Edition er monteringsfri.
 
Størrelsesguide
Sunday Sweater – Mohair Edition bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 15-20 cm i forhold til dit brystmål. 
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. 
Mål dig selv med et målebånd om brystet (eller det sted, du er bredest), inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du eksempelvis måler 92 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. M.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Overvidde: 99 (105) 111 (114) 126 (137) 147 cm
Længde: 51 (53) 55 (57) 59 (60) 62 cm (ekskl. ombukket halskant)

Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik med dobbelttråd på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40 og 80 cm), rundpind 4 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 og 4 mm

Garnforslag: 200 (225) 250 (250) 275 (325) 350 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Soft Silk Mohair fra Knitting For Olive (25 g = 225 m). 
Bemærk, at der strikkes med dobbelt tråd og at garnforbruget angiver det totale garnforbrug. 
Hvis ærmerne strikkes med trekvart længde, kan der beregnes omtrent 25 g mindre pr. størrelse.

Garnforslag fra Marsø Art: Filcolana Tilia (25 g = 210 m) eller Gepard Kit Seta (25 g = 210 m)

Se vores Instagram